Paris og Normandiet
Sommeren 2013
Vi drog afsted 4 personer, Kasper og Lena og drengene Anton, 10 år og Niklas 9 år, samt vores 8 måneder gamle labrador Kaos i vores Volvo V50.
onsdag og torsdag, dag 1 og 2
Klokken er 17.30 og vi sætter os i en tæt pakket bil, hundeburet bagi fylder det meste af bagagerummet, så det meste af vores bagage er pakket i tagboksen oven på bilen. Humøret er højt, Kaos spring glad og forventningsfuld ind i bilen og ungerne ligeså. Så går turen af sted mod Paris. Turen vil gå over Rødby-Puttgarden, hvor vi om bord på færgen spiser vores medbragte aftensmad. Færgeoverfarten forløber fint. Det er første gang Kaos (vores 8 måneder gamle labrador) er ude og sejle. Han tager det hele roligt og nyder bare at være sammen med os. Der er ingen uheld. Da vi kører fra færgen, stopper vi på den første resteplads vi kommer forbi. Her får Kaos strækket benene og besørget. Og så er det putte tid mens Volvoen æder sig gennem Tyskland kilometer for kilometer. Turen går fra Tyskland gennem Holland, Belgien og til sidst Frankrig. Hver gang vi stopper for at tanke benzin kommer Kaos ud og får gået sig en lille tur. Han har ikke beklaget sig en eneste gang og hopper hver gang glad ind i bilen igen. Når bilen sætter i gang, lægger han sig ned og sover til bilen stopper igen. Lena tager første tørn bag rettet og Kasper den sidste. Inde i Frankrig får Lena dog de sidste kilometer, for Kasper er ved at falde i søvn bag rettet. Ungerne sover uden problemer hele natten, trods den trange plads. Der er dog nogle lyde fra bagsædet og en gang imellem kan vi høre nogen sige ”Anton du fylder det hele" eller "Niklas du skubber”. Det er dog ikke noget, der rigtig vækker dem op. Vores endelige destination hedder Parisern og ligger godt 50 km udenfor Paris. Kort før ankomsten på Campingpladsen er alle vågne og spændte. Dog også lidt trætte. Vi bliver taget godt imod, og kort efter triller vi gennem Campingpladsen ned mod teltlejren. Her finder vi et passende sted, hvor vi ved der vil være morgen skygge. Og så er det eller i gang med at slå vores nye fantastiske kæmpe telt op og pakke ud. Ungerne går straks afsted og udforsker pladsen. Det er en lidt pudsig plads, med små fint udsmykkede haver allevegne, nærmest små kolonihaver med små kolonihuse.
Stemningen er god og vejret er skønt.Hele dagen står på afslapning. Meget af den tid foregår ved pladsens pool. Her er vandet dejligt køligt, nu hvor temperaturen har nærmet sig 32 grader. Aftenmaden har vi sørget for hjemmefra. Spaghetti bologneise. Vi får dog hurtigt et problem. Gas hætten passer ikke til vores nye gasflaske. Så nu kan vi ikke varme maden. Vi må gå ned til nogle andre danskere på pladsen og nasse på deres gasblus. Og så får vi endelig mad. Så er det bare med at komme i seng. Kroppen er mæt og træt og skal have masser af hvile så den kan være klar til en lang dag i Disneyland Paris. Det store mål for dagen efter.
Fredag, dag 3
Tidligt op og spise morgenmad og så afsted til Disneyland Paris. Vi stopper lige ved receptionen for at få printet vores billetter ud, de er rigtigt søde og hjælpsomme. Turen fra camping pladsen til Disney land er ca. en halv time. Da vi kommer frem får vi tildelt en vi en P-plads lige ved hunde internatet. Der går vi ind med Kaos og alle hans ting. Vi bliver taget godt imod og Kaos får et stort fint bur. Her giver vi ham et stort kødben til at holde ham beskæftiget, til vi kommer forbi lidt senere. Og så afsted. Parken er delt op i to. Der er Disney land og Disney studios. Vi beslutter os for kun at tage rundt og se alt i Disney land. Vi gå indenfor og magien begynder med det samme. Lige fremme kan vi se Disney slottet og vores kamera flyver frem.
Vi beslutter os for at gå til venstre over i Frontierland. Her er det første vi møder et stort gammelt herskabligt hus. Vi stiller os i kø. På intet tidspunkt på hele dagen ved vi, hvad det er vi går ind til.
Vi bliver ført ind i et ovalt rum af en velklædt butler og nogen mut udsende tjenestepiger. Der er idylliske billeder på væggene. Langsom begynder gulvet at synke. Billederne bliver længere og længere og i bunden af disse begynder nu diverse uhyrligheder at fremkomme. Da gulvet har nået bunden går en lang gang over til nogle vogne som tager os igennem en fantastisk spøgelses tur. Det hele er dog på fransk, så vi ved ikke helt hvad det går ud på, andet end at en brud fremkommer flere gange. Så mon ikke der ligger en sørgelig historie bag. Dernæst står den på rutchebane tur. Der er en lidt lang kø og vi tænker at sådan kommer det nok til at blive hele dagen, men det var heldigvis den eneste gang at vi måtte vente i længere tid på en tur. Men trods det, så er der masser at se på undervejs i køen. Alt i Disneyland er bygget virkeligt gennemført, så selv køen er en del at turen og udsmykningen er utrolig flot. Midtvejs i køen ringer Lenas telefon, det er en fyr der hedder Mikkel, der ringer vedrørende Antons casting. Musikken er så høj, at vi må sms'e at vi ringer tilbage. Denne tur var dog ikke noget særligt, så det blev den eneste tur her. Inden vi gik videre over i Adventureland skulle vi lige ringe til Mikkel. Vi ville nemlig gerne vide om Anton var gået videre i model castingen til den tyske reklame film. Det viste sig at det var han, så nu stod valget mellem ham og en anden dreng. De ville gerne se Anton på søndag i København, da vi jo altså ikke kunne det, aftalte vi at de kunne mødes med Anton på Skype. Med denne glædelige nyhed fortsatte vi mod Indiana Jones and the tempel of Peril. Dette er endnu en ruchebane. Kasper kan godt mærke at alt det med den ukendte faktor ikke er så hyggelig når det drejer sig om rutchebaner og resten af familien er rutchebane tosser. Problemet her i Disneyland er at man ikke kan se hvad der venter på turen. Her er der dagens første loop. Langt fra det sidste. Turen er rigtig god. Som en mindre udgave af Demonen ( i Tivoli) bliver ungerne enige om og den prøver vi flere gange. Her er næsten ingen kø. Efter nogle ture går vi mod pirates beach. Her finder vi en kæmpe klippe hvor vi kan udforske forskelige gange. Vi kravler også op i et gigantisk kunstigt træ, super godt lavet. Vejret er fantastisk. Solen står højt på himlen og det er ved at blive godt varmt. Så bukserne bliver lavet til shorts og masser af vand bliver indtaget nu og resten af dagen. Vi går videre mod Pirates of the Caribbean. Dette er en tur i både inde i et bjerg. Vi sejler gennem diverse havne og kampe. Et par gange går det også nedad, så man slipper ikke for at blive lidt våd. Da vi kommer ud er det tid til at spise, så vi finder en bar hvor med live musik i ægte western stil i Frontierland. Efter maden går Kasper ud til Kaos. Han har haft det godt men bliver alligevel rigtig glad for selskab. Udenfor besørger han og så står den på frokost og en dejlig lang gå tur selv om solen steger alt lige nu. Lena og ungerne har besluttet at Disney studios nok alligevel er et besøg vejr og da de lukker allerede klokken 19.00, så skal det nok være nu eller aldrig. Så mens Kasper går tur med Kaos går det ned af Hollywood boulevard. Her ser de Hollywood tower hotel – The twilight zone tower of terror. Og det bliver noget af en tur. Efter en skræmmende fortælling om lynet der slog ned i elevatoren og dræbte passagererne som nu går igen, bliver de ført videre gennem kælderen ned til service elevatoren. Den eneste elevator som fungerer. Alle bliver placeret og spændt fast i elevatoren og op går det. Pludselig stopper den og lyset går ud. Det hele rumler og brager og kort efter er elevatoren frit fald. Lidt ligesom Tivolis det gyldne tårn, men bare i mørke. Elevatoren bliver kastet op igen igennem skakten og stopper oppe i lyset, hvor man kan se ud over hele Disney Studios, blot for at falde ned i mørket igen. Her stopper den brat igen og vi ser ind på en af etagerne der ser gammel og forladt ud. Spøgelser af passagererne vinker os hen mod dem, men endnu engang falder elevatoren i frit fald ned i mørket. Hele denne rædselsvækkende tur er Kasper lykkeligt uvidende om. Han er blevet færdig med Kaos tur og heden har fået dem begge til at svede.
Kaos kommer tilbage i buret, hvor der er dejlig køligt indenfor og Kasper løber af sted til Disney Studios og mødes med de andre. Ungerne prøver at overbevise Kasper om at de intet har prøvet og at de syntes at Hollywood hotel turen skal være den første. Men han kender sin dejlige kone og det er ikke muligt for Lena at skjule at denne tur er prøvet. Kasper er ikke begejstret, efter at have prøvet turen. Rigtig godt lavet, men alle rutsje turene er ved at sætte sit præg. Nu er det tid til at være med i filmen Amageddon. OG hvilken oplevelse det bliver. Vi befinder os inde på en rumstation der bliver ramt af en meteor regn. Tingene falder fra hinanden. Gulvet giver efter og bål og stikflammer står frem alle steder. Efter turen her går den tossede familie mod flere rutsjebaner. Til Kaspers held er de ude af drift og han slipper for denne gang, troede han. For den næste tur bliver RC Racer. En kæmpe racer bil med plads til 20 mennesker som suser frem og tilbage i et kæmpe U, hvor man kommer helt op hænge en med hoved nedaf. Der var smæk på. Lena sad over og Kasper blev endnu engang presset til det yderste. Så skulle Disney Studios til at lukke, så det blev den sidste tur her. Vi overvejer om det er tid til at tage hjem, men vi vil gerne lige ser hvad der sker i Discoveryland inden vi går. Kasper og ungerne bevæger sig derhen, mens Lena går ud til kaos. Han skal have aftensmad og endnu en god gå tur. Da Kasper og ungerne kommer tilbage i Disney parken er der et kæmpe optog som fejrer Disney land Paris 20 års fødselsdag. Dette er også fantastisk så vi bliver nød til at sunde os med en candy flos på vores videre vej mod Discoveryland. Her går vi straks mod Star Tours. Dette er en spaceship flight simulator i star wars universet. Bare gåturen hen til afgangshallen er fantastisk. Som taget ud af star wars. Det er som en lufthavn på en rumstation. 5 minutter til take off. Kasper og unger løber hen til vores steward og gør klar til at komme om bord på skibet. Igen lige en på opleveren. Det skal mor prøve. Så ud og vente på at Lena kommer tilbage fra hendes tur med Kaos. Da Lena kommer tilbage får hun også en på opleveren. Nu er klokken ved at være mange, men midt i Discoveryland står en kæmpe mæssig kugleformet bygning. På den ene side ligger noget der ligner en affyringsrampe, som kører lige op mod luften. Vi kan se nogle personer bliver fyret af, men de flyver ikke ud i luften, men forsvinder ind i kuplen. Det skal vist lige prøves. Kasper ved ikke om han kan klare en rutsjebane tur mere. Det er noget med hjertet i ved J. Men det er jo også kedeligt at bare stå og vente. Og ungerne skal ikke have lov til at nævne ordet kylling bagefter. Vi går ind. En lang gang der går op og ned og hid og did fører os langsomt frem mod destinationen. Det er meget varmt at stå køen her for alt er af metal og solen har stået på hele dagen, så alle står i halvmørke og sveder. Endelig kommer vi frem til noget der ligner en fremtids togstation. Vi bliver sat i vores vogn og spændt godt fast. Så triller vognen ud på affyringsrampen. Vi kigger nu skråt op i luften, mens nedtællingen går i gang. Som alt andet vi har prøvet, aner vi ikke hvad der skal til at ske. Bang og vi bliver skudt op så det virkelig kan mærkes i maven. Op over toppen forsvinder vi ind i kuplen som er helt mørk. Vi bliver nu kastet rundt igennem farver, røg og andet mærkværdigt. Hurtigere og hurtigere går det. Op og ned. Rundt på hoved i loops. Drejer rundt om os selv og kører med hoved ned af. Da turen er færdig føles kroppen helt underlig. What a rush. Vi er på vej til at tage den en gang til, men da det er vores sidste tur inden det går hjemad, har ungerne et andet ønske, så går vi tilbage til det gamle hus for at tage spøgelsesturen en gang til. Den var rigtig fed. Bagefter er det ud og hente Kaos. Efter noget frisk luft er vi på vej tilbage til campingpladsen. Trætte, glade og udmattede :-)
Lørdag, dag 4
Uret ringer og vi slår øjnene op. Klokken er otte og vi skal være checket ud senest 10. Så vi går i gang med at pakke. Teltet er vådt. Vi var blevet ramt at noget af en storm i løbet af natten. Alt det gode vejr i løbet af dagen havde resulteret i et kæmpe regn og torden vejr om natten med tilhørende gigantisk lyn der lyste hele teltet op. Så teltet var stadig lidt vådt da det blev pakket sammen, men det kunne vi jo bare slå op igen når vi kom frem til det hus vi havde lejet. Lidt over 10 forlod vi camping pladsen uden at vi havde en egentlig aftale omkring overdragelsen af nøgle til huset, men mon ikke vi undervejs kunne finde noget internet og en løsning. Vi besluttede at kører gennem Paris, for ungerne ville gerne se triumf buen og Eiffel tårnet. Det var dog en beslutning der blev taget op til genovervejelse da vi ramte tung trafik og vores aircondition gav op. Men da vi nåede triumf buen var trafikken væk og vi kunne kører rundt om den nogle gange. Vi fandt en gade hvor vi parkeret bilen og så gik vi til fods mod Eiffel tårnet. Kaos var også glad for at komme und og strække benene.
Op af Eiffeltårnets nordlige ben
Niklas ved Seinen lige ved Eiffeltårnet Det var varmt i Paris, så Kaos smed sig i en vandpyt
Solen skinnede og det var rigtig varmt. Køen til at komme op i Eiffeltårnet var lang og menneskemængden tæt. Kaos vakte masser af opsigt og folk myldrede hen for at klappe og kæle ham. Hunde (af den størrelse?) er åbenbart ikke så almindelige omkring Eiffeltårnet. Men al respons var super positiv. Vi fik taget lidt billeder, både af Eiffeltårnet og Seinen. Ved Eiffel tårnet fik vi lidt at spise inden turen gik tilbage mod bilen. Vi kom forbi lidt skygge, hvor der stadig var en stor vandpyt fra nattens storm. Her lagt Kaos sig ned for at køle lidt af. Så vi gjorde holdt og nød vores hyggelige hund. Køre turen ud af Paris forløb uden problemer og mens vi kørte mod havet kunne vi se på temperaturmåleren i bilen at vi gik fra 32 grader og derfra faldt støt indtil vi igen ramte meget kraftig regnvejr på motorvejen og her lå den på 18 grader. Regnen fladt så kraftig at vi var nede og køre 50 km/t. Hvilket selvfølgelig medførte at vores ankomst blev udskudt yderligere. Lidt over seks stod vi foran huset. Det var stoppet med at regne og det hele så fantastisk ud. Huset var i solide kampesten, med skodder for vinduerne og blomstrende klematiser voksende op ad husmuren. Der var bare et problem, vi kunne ikke komme ind. Vi havde åbenbart ikke fået lavet en klar nok aftale omkring nøgle overdragelsen. Udlejeren tog ikke sin telefon og normalt havde vi kommunikeret på mail.. Haven var stor og med masser af plads, så om ikke andet havde vi teltet vi kunne slå op, men det ville nu være rart med en ordentlig seng. -og vores gas passede ikke med vores primus...Nu var gode råd dyre... Hvordan skulle vi nu få fat på vores udlejer? Ude på landet er det ikke sådan at finde internet, så vi kørte mod den nærliggende bys købmand, for, om ikke andet, at få sikret os noget at spise. Her spurgte vi om hjælp i bixens kunde service, men de kendte ikke til noget sted hvor vi umiddelbart kunne komme på nettet og vi havde ganske store udfordringer med vores dansk / engelsk / fransk / tegnsprog's kommunikation. De kaldte på en ældre dame over højtaleren, hun var en lokal kunde i butikken som kunne en smule engelsk. Hun sagde, at vi kunne køre med hende hjem og låne deres internet. Hun boede ikke så langt derfra og med hjælp fra hende og hendes super hjælpsomme husbond, fik vi endelig telefonisk kontakt med ejerne. Ikke længe efter stod vi indenfor i vores hjem for den næste uge. Alle var glade og tilfredse. Dette var helt perfekt. Stue, køkken, piano og toilet forneden og 2 værelser, toilet og bad på første sal. Haven var kæmpe stor og fuldt indhegnet, så Kaos kunne løbe rundt. Kort tid efter kom huspasseren og tog godt imod os. Hun havde sin datter med som kunne tale engelsk, for ellers havde den kun stået på fransk og der er vi fortsat noget udfordret. Der var intet internet i huset, så for at kunne skype dagen efter måtte vi finde netværk et sted. De tilbød at komme og hente os for så kunne vi komme med dem hjem og benytte deres. Det var endnu et problem der blev løst den dag. De var utroligt søde og næsten overkompenserede for nøgleproblematikken. Vi fik også masser af gode råd med på vejen, om hvad der var værd at se i området. Og så var det endelig tid til noget dejligt mad og at sove i en normal seng efter endnu dag med mange rutsjeture og oplevelser.
Om søndagen skulle vi bare få afviklet Antons samtale og at få købt ind til ugen. Ellers skulle den bare stå på hygge og afslapning. Vi sov længe. Stod og spiste ristede baguet med nutella. Så blev der pakket ud og gået på opdagelse i huset og i haven. Lena og Kaper kørte ud for at købe ind, mens ungerne hyggede hjemme og spillede noget nintendo DS.
Da vi kom ned til Super U havde den lukket. Næsten alt har lukket om søndagen kunne vi konstatere. Det lykkedes os dog at finde en lille købmand, så vi kunne købe det mest nødvendige og så nåede vi slagteren lige før han låste døren. Der købte vi hakket oksekød, en grillet kylling og noget bacon. Det regnede også med jævne mellemrum hele dagen. Vi nåede lige hjem og fik spist lidt kylling før huspasserens datter kom og hentede Lena og Anton til Skype session. Klokken nærmede sig 14 og det var tid til at komme på nettet …. Niklas og Kasper spillede nogle af husets spil indtil Lena og Anton lidt senere dukkede op igen for at fortælle om deres skype møde med produceren. Aftensmaden stod på Spaghetti med kødsovs. Til dessert fik vi chokolade mousse til alles store velbehag. Det var vist ikke sidste gang at dette skulle være vores dessert. Bagefter maden gik Lena og Kasper en tur med Kaos ud for at se på området. Ikke langt nede af den blinde vej der førte op til huset, kom en bæver pludselig farende hen over stien. Kaos så den godt og for af sted med Lena flyvende efter. Nøj hvor spændende. Vi kunne tydligt se hvor bæveren kom fra og hvor den skulle hen. Lige bag ved buskene, hvor den forsvandt, lå en lille idyllisk sø. Det var ret tydeligt, at bæveren havde taget denne tur før, og det skulle senere vise sig, at dette ikke var vores sidste møde med bæveren. Kaos var helt vild, og snusede til hvert et blad. Efter en lille tur gik vi tilbage til ungerne og fortalte dem om bæveren. Inden sengetid stod den på godnat læsning. Endnu en god dag i det franske.
Mandag – Scramble æg med pølser og bacon til morgenmad. Slappe af om morgenen. Besøg på den lokale amerikanske kirkegård.
Tur rundt i den lokale by st. James. Handle ind i Super U. Aftens mad dejlige friske bøffer fra byen slagter med kartofler og bearnaise sovs. Til dessert havde vi købet en dejlig is.
Tirsdag – Teltet bliver slået op, så vi kan være sikre på at det er tørt. Turen går til mont saint michel. Frokost i en burger joint i vejkanten. om aftenen kører vi til Marc og ser hans gård. Boller i karry til aftensmad, da det blev meget sent.
Onsdag. Tur til Mcdonald for vi skulle bruge deres internet. Det er også i dag vi får besked om Anton har fået rollen. Tur ind i Avarance by. Her så vi på gammelt borgværk og byens kirke som havde været i brand under 2nd verdenskrig. Frokost var en kebab med fritter. Aftensmaden var frisk laks med kartofler. Maden blev nydt ude i haven. Ungerne sover i teltet, ude i den dejlige have .
Torsdag
Vi ser film om morgenen, alle for en alle sammen i en stor bunke foran det lille fjernsyn. Efter filmen og morgenmaden begiver vi os nord-øst på ca. 100 km, vi skal op og se nærmere på invasionskysten. Vi starter med faldskærmstroppernes museum i byen Sainte Mére Eglise. Museet er ikke stort, men indeholder masser af udstyr lige fra uniformer, over babergrej og medicinsk udstyr. Desuden er der selvfølgelig et fly og en tank. Byen er kendt for at være den første der blev indtaget af de allierede styrker og har en ganske særlig historie om faldskærms soldaten John Steel, der var så uheldig at lande på kirketårnet. Der hænger stadig en dukke i faldskærm på kirketårnet, for at holde mindet i live.
Ungerne shopper suveniers, en pung, en bamse og en klikker hver. Da ungerne stod og undersøgte klikkerne, kom der en ældre herre med amerikansk accent, som gav sig til at forklare ungerne hvordan klikkerne blev brugt til kommunikation under krigen. Efter at have spist frokost og købt et par militær bukser til Anton, kører vi ud til kysten af småveje. De store flade marker afgræsses af heste og kvæg og gennemskæres på kryds og tværs af afvandingskanaler. Det må være her tyskerne oversvømmede området, for at forhindre faldskærmssoldaterne i at lande. Vi kører langs kysten til Le clark monumentet og ungerne tager en dukkert i havet. Så går turen videre til Utah Beach, en bred, hvid sandstrand hvor ungerne endnu engang får sig en dukkert i de kølige bølger.
Kasper Sopper ved Utah Beach
Niklas bader ved Utah Beach
Ungerne bader ved Utah Beach med gamle tyske bunkers og skyttestillinger i baggrunden
Mindesmærke
Om aftenen insisterede Lena på at ville se Le mont saint Michel i skumringen. Det var der bred opbakning om, for det er et ganske særligt sted, som sagtens kan besøges flere gange. På vejen derud blev vi sultne, så aftensmaden blev spist på en hyggelig bar/restaurant ved vejkanten, hvor Kaos var velkommen. Faktisk kom de super søde folk straks styrtende med en skål frisk vand til ham. Mens vi sad der kom og gik adskillige lokale, som kom for at hyggesludre, spise muslinger og drikke rosé. Lena gjorde det efter, og fik en stor portion muslinger og fritter, det smagte himmelsk. De forklarede at muslingerne stammede fra bugten få km væk. Kasper og ungerne holdt sig til det sikre, en god pizza.
Da vi forlod spisestedet var mørket ved at falde på. Vi parkerede ved Le Mont Saint Michel og begav os på gå ben og med Kaos i snor ud på vandreturen ud til øen.
Le Mont Saint Michel i horisonten mens solen daler
På vej mod Le Mont Saint Michel
På vej ud til øen med en sol der er gået ned bag klosteret
Udsigt over det lavvandede område omkring Le Mont Saint Michel ved ebbe
Vi brugte lang tid på at gå endnu en runde i klosterbyens snævre, stejle trappe gader og håbede at klosteret øvers oppe også ville være gratis at se om aftenen. Det var det desværre ikke, men tilgengæld fik vi en tur rundt i kloster haven, hvor der hang lys i træerne, lysskulpturer i bedene og kæmpe laserlys show på kloster væggene, tårnet og det omkring liggende landskab. Meget spændende og smukt. Alle var meget trætte, da vi begav os tilbage til bilen, mørket omgav os helt og det blev en smule køligt, selv i en lun sommernat. Det var langt over midnat før vi kom i seng.
Fredag.
Vi sover rigtig længe. Lena og Kasper kører til st. James for at købe noget morgenmad. Vi spiser først kl 12. Derefter er det bare rent hygge og oprydning, som foregår i et stille og roligt tempo. Ungerne ser alle for en endnu engang, og den er vist lige så sjov anden gang som første gang. Vi får også pakket teltet ned. Køkkenet bliver gjort rent for aftensmaden skal indtages på en af de lokale restauranter. Det er tid til at gøre klar til afgang. Vi skal være ude af huset senet 10 næste dag. Det er lidt overskyet i dag, hvilket er meget rart. Det er dog ikke køligere end at Kasper og Lena går rundt i undertøj hele dagen. Vi spiser frokost som består at alt hvad vi nu kan finde i køleskabet. Ungerne spiser resterne af deres pizza fra dagen før, dent havde vi fået med i en æske. Så går hele familien en tur rundt i området for at få strukket benene og give Kaos god tid til at undersøge alle de spændende dufte de franske landeveje byder på. Om aftenen tager vi ind til byen Portonson for at finde en restaurant. Dagens aftensmad bliver indtaget på La Gillen med hertil følgende store desserter. Vi er hjemme igen hvor Anton slutter dagen af med en lille melodi på husets klaver. Og så er det senge tid.
Lørdag
Bilen bliver pakket, huset rengjort. Det er lidt sørgmodigt at sige farvel til dette skønne hus. Det er virkelig en perle med en perfekt beliggenhed, der har fået os til at drømme søde drømme om anskaffelse af fast ejendom i det nordfranske. Denne dag skal
Den tyske kirkegård
Eretrat
